HVAD TILBYDER VI

Til kommunen

Et fristed i

naturen

KoloFRI ligger midt i den smukke natur på Midtsjælland – et sted, hvor skoven og naturens ro sætter rammen.

Her er der plads til bare 12 børn og unge, så vi kan skabe et trygt og hyggeligt fristed med masser af nærvær.

Vi er 3-4 voksne, som står klar til at tage imod, og sammen sørger vi for, at børnene får gode oplevelser, både ude i naturen og i fællesskabet med hinanden. Det er et sted, hvor der er tid til alle – og hvor alle får lov at være sig selv.

Ledelse og personale har stor og mange års erfaring med weekend og ferie aflastning, for denne målgruppe. 

 

Vi tilbyder

Weekend-aflastning

Vores mål er at give børnene et pusterum fra hverdagen og samtidig støtte familierne med fleksibel og pålidelig aflastning.

Hverdags-aflastning

Vi tilbyder hverdagsaflastning i trygge og nærværende rammer, hvor børn og unge kan få støtte og positive oplevelser uden for hjemmet.

Akut-aflastning

Vi tilbyder hurtig og tryg aflastning i pressede situationer, hvor børn og unge har brug for ro, omsorg og stabilitet.

Vores

formål

Vores formål er, at støtte op om det enkelte barns/unges udvikling – følelsesmæssigt, socialt og personlighedsmæssigt.

Personalets erfaring i forhold til, at vejlede, rådgive og skabe nogle rammer hvor barnet/den unge kan lykkes med en positiv udvikling, er en hjørnesten i kulturen på koloFRI.

Vi møder barnet/den unge i øjenhøjde og med respekt for forskellighed.

Vi tilbyder en rar og tryg koloni, hvor der er tid med nærværende voksne og gode kammerater.

Visitation

Vi tilbyder aflastning til børn og unge, der har oplevet udfordringer som manglende voksenkontakt, svigt eller nederlag i deres hverdag.
Dette inkluderer også børn og unge med diagnoser som ADHD, autisme eller Tourette, som visiteres på lige vilkår.

Den første kontakt går typisk gennem kommunen, men man kan også ringe direkte hertil på tlf. 31658191 (Jakob Sander Jensen).

Såfremt kommune og forældre mener, at KoloFRI er en god mulighed for deres barn, arrangeres første besøg, og relevante sagsakter fremsendes.

Ved første besøg deltager forældre, som regel også sagsbehandler og/eller familieplejekonsulent. Ved dette besøg fortælles om KoloFRI og forældrene fortæller om deres barn. Der vil også være mulighed for rundvisning på stedet.

Der aftales dato for opstart og KoloFRI udfærdiger kontrakt som fremsendes til kommunen.